Loki havde været ved min side længe før han kom ind i mit liv. Hun delte ensomhed, glæde og tårer med mig — altid nær, altid forstående uden ord.
Da jeg forelskede mig, tog Loki det roligt. Da vi blev gift, lå hun bare ved mine fødder, som om hun vidste, at vi nu var tre.
Og så skete miraklet — jeg fandt ud af, at jeg var gravid.
Fra den dag forandrede hunden sig. Hun legede ikke længere, hun fulgte mig overalt. Hver aften lagde hun sig ved siden af mig, hvilede hovedet på min mave og lyttede. Som om hun kunne mærke livet derinde.
Når babyen sparkede, rejste Loki ørerne og smågnurrede stille — som om hun grinede med mig.
Men så snart min mand nærmede sig og lagde sin hånd på min mave, rejste hun sig med det samme mellem os, gøede og viste tænder. Én gang bed hun endda ham i hånden.
Jeg blev forskrækket. Han råbte, truede med at smide hende ud og kaldte hende “vild”. Men jeg forsvarte hende. Jeg troede, hun bare var jaloux, at hun følte, nogen ville tage mig fra hende.
Men jeg tog fejl.
Loki vidste det hele tiden.
Efter fødslen blev det værre. Min mand trak sig tilbage, blev irritabel over hvert eneste barns skrig. Nogle gange fangede jeg et mørkt, koldt blik i hans øjne, og jeg kunne ikke forstå hvorfor.
Og så… åbnede sandheden sig ved et tilfælde.
En dag, da han gik i bad, tog jeg hans telefon for at stille vækkeuret, og tilfældigt så jeg hans beskeder:
“Jeg hader dette larm, skrev han til sin mor. Hun lever nu kun for ham. Dette barn har ødelagt alt. Nogle gange tænker jeg, hvor meget nemmere alt ville være, hvis det ikke eksisterede.”
Mit hjerte frøs. Pludselig gav alt mening — hans afstand, hans irritation, hans vrede. Og jeg indså, at Loki hele tiden havde prøvet at advare mig.
Hun følte hans ondskab. Hun vidste, at han kunne skade os.
Hun var ikke bare jaloux — hun beskyttede mig. Og mit barn.
Nu vokser min søn op, og Loki er altid ved hans side. Hun sover ved hans seng, lytter tålmodigt til hans latter og tager forsigtigt imod godbidder fra hans små hænder.
Hver gang jeg ser dem sammen, tænker jeg: Uden hende — måske ville han slet ikke have været her.