Morgenen lå indhyllet i tåge. Floden dampede, og Joe, som sædvanlig vuggende i sin båd, lyttede til de rolige dryp mod skroget. Fisketuren lovede at blive fredelig — indtil vandet pludselig eksploderede i et brus. Fra dybet dukkede en krokodille op. Kæmpestor, urgammel, med øjne, hvor ikke ondskab, men bekymring spejlede sig.
Den erfarne fisker vidste med det samme: dette var ikke tilfældigt. Krokodillen angreb ikke, den brølede ikke. Den syntes nærmest at kalde på ham. Uden at vide hvorfor besluttede Joe at følge sin mærkelige ledsager.
Den mystiske følgesvend
Dyret bevægede sig langsomt, forsvandt af og til under den mudrede overflade og dukkede op igen foran, som for at tjekke, om mennesket holdt trit. Joe roede længere ind i de tætte mangrovekorridorer, hvor luften stod tung som røg, og grenene kradsede båden, som om de advarede: “Vend om.”
Efter en halv time nåede de en lille, skjult bugt. Blandt væltede grene og flængede telte lå resterne af en lejr. På sandet lå en dagbog — gennemblødt, men intakt. Joe åbnede den og læste de sidste linjer med forbløffelse: “Hvis jeg har ret, bruger krokodiller os som skjold… men hvem bruger dem?”
Signal fra skoven
Charlie — som Joe i sindet havde døbt sin usædvanlige ledsager — løftede pludselig hovedet og hvæsede mod sumpen. Fiskeren forstod: vejen var ikke slut. Gennem mudderet nåede han et gammelt tag af siv. Der, bundet og svag, lå en kvinde. Hendes ansigt var dækket af snavs, men badge på jakken afslørede: Dr. Harris, biologen, der havde været savnet i flere uger.
Joe befriede hende hurtigt. Kvinden kæmpede for at trække vejret, men hviskede:
— De… skjuler smugleri… inde i krokodillerne… under huden…
Ordene brændte i ørerne. Alt blev klart: krybskytter havde forvandlet vilde dyr til levende beholdere, lemlæstet dem for profit.
Baghold under vandet
Grenene knasede — folk vendte tilbage. Joe og Dr. Harris nåede ikke at gemme sig. Men før kriminelle kunne få øje på dem, kom vandet til live. Dusinvis af krokodiller steg op fra sumpen. I spidsen — Charlie. Én sprang mod den nærmeste krybskytte, båden væltede, og de andre flygtede i vantro.
Fiskeren og biologen udnyttede kaosset til at nå båden og rapportere hændelsen til politiet.
Flodens beskytter
Efterforskningen bekræftede hurtigt det frygtelige: et helt netværk af kriminelle brugte dyr til transport af ulovlige stoffer. De blev arresteret, og Dr. Harris vendte tilbage til arbejdet, dedikeret til at redde dem, som ikke kunne beskytte sig selv.
Siden da har Joe ofte set den velkendte skikkelse i vandet. Krokodillen svømmede langsomt frem fra tågen, som for at tjekke, at alt var i orden. Den var ikke længere blot en rovdyr — den var blevet flodens beskytter, et minde om, at selv det vildeste hjerte kan være loyalt og redde liv.
Nu skræmmes de lokale fiskere ikke, når de ser krokodillen med den særlige mærkning på snuden. De siger: “Det er Charlie. Han leder ikke efter bytte. Han leder efter dem, der kan lytte til floden.”