Lupita og Carmen, siamesiske tvillinger født i 2002, bryder med forestillingen om handicap og ser det mere som en mental indstilling end som en reel begrænsning.
De fik oprindeligt kun tre dage at leve i, men har siden valgt livet sammen og afslået en adskillelsesoperation trods lægernes anbefalinger.
Siden de var to år gamle, har de boet i Connecticut, hvor de med imponerende tilpasningsevne klarer hverdagens udfordringer og deler en særlig forbindelse, som rækker langt ud over det fysiske.
Beslutningen om at forblive sammen udspringer både af deres dybe følelsesmæssige bånd og de komplekse konsekvenser, en adskillelse ville medføre. Carmen og Lupita beskriver deres samhørighed som både kropslig og sjælelig – de deler hvert sit ben og oplever en intens nærhed, der går langt ud over det at være fysisk forbundne.
I et nyligt interview satte de ord på deres liv, svarede på typiske spørgsmål om deres situation og gav indblik i deres særlige dynamik som søstre.
Begge er i gang med en karriere inden for veterinærfaget og møder udfordringer, også når det gælder kærlighed og forhold, med styrke og værdighed.
Carmens forhold til Daniel viser, at kærlighed og nærvær er muligt – et bevis på, at kompromiser, forståelse og inklusion kan skabe plads til alle.
Deres historie er et levende vidnesbyrd om modstandskraft og udfordrer samfundets syn på anderledeshed, samtidig med at de opfordrer til accept og forståelse.
Med deres åbenhed og ærlighed ønsker Lupita og Carmen at normalisere oplevelsen af at være sammenvoksede tvillinger og minde om, at de først og fremmest er mennesker – som alle andre.