Pave Frans’ uventede optræden påskedag, blot én dag før hans død, blev et rørende og symbolsk sidste offentligt øjeblik, da han hilste tusindvis af troende velkommen på Peterspladsen. På trods af at han stadig var i bedring efter en voldsom lungebetændelse og havde overladt selve påskemessen til andre, trådte han frem på den centrale balkon med en uventet kraft i stemmen, der udløste jubel blandt de fremmødte. Billeder viste ham i kørestol, hjulpet af sine assistenter, men alligevel kørte han rundt i Popemobilen, velsignede spædbørn og hilste på de troende – et levende tegn på styrke og vilje, kort efter et møde med den amerikanske vicepræsident JD Vance.
Tidligere i april havde Paven også overrasket med et besøg i Peterskirken, fanget i en video delt online. Her sås han i kørestol og med en iltslange, hvilket gav sjældent indblik i hans fysiske skrøbelighed. Iført enkle sorte bukser og en stribet frakke i stedet for den sædvanlige pavelige dragt, fremstod han ydmyg og menneskelig midt i kirkens pragt. Klippet bredte sig hurtigt på sociale medier og vækkede blandede reaktioner – mange udtrykte bekymring for hans helbred, mens andre undrede sig over hans uformelle påklædning.
Pavens nylige helbredsproblemer, herunder bronkitis og en alvorlig, flerbakteriel lungebetændelse, har været veldokumenterede. Han blev flere gange indlagt og gennemgik intensiv respiratorisk behandling. Vatikanet har løbende opdateret om hans komplekse tilstand, men trods udfordringerne fortsatte han sit arbejde – endda med at markere årsdagen for sit valg til pave fra et hospitalværelse. Hans langsomme bedring i vejrtrækning og mobilitet gav anledning til forsigtig optimisme, og lægerne gav ham til sidst grønt lys til at forlade hospitalet.
Efter udskrivelsen fortsatte pave Frans sin rekonvalescens i Casa Santa Marta, hvor han modtog fysioterapi og gradvist kunne trappe ned på iltbehandling. Med uformindsket ånd og venligt væsen tog han imod besøgende, heriblandt Kong Charles III og Dronning Camilla. Dog herskede der usikkerhed om hans deltagelse i påskens liturgier, og Vatikanet meldte ud, at man ville tage beslutningerne “fra sag til sag”. På palmesøndag trådte kardinal Leonardo Sandri til i hans sted – et billede på de nødvendige tilpasninger som følge af pavens helbred.
Kontrasten mellem pave Frans’ skrøbelige krop og hans urokkelige dedikation tegnede et stærkt portræt af hans vedholdenhed. Hans uventede optrædener – både påskedag og tidligere på måneden – understregede hans engagement over for de troende, selv i hans svageste stund. De globale reaktioner på nettet, fra bekymring til forvirring, viste hvor intenst hele verden fulgte hans tilstand. I sidste ende blev hans sidste dage præget af tro, pligt og en værdighed, der vil leve videre i mindet om hans paveembede.