Under en lang flyvetur bad en kvinde ved navn Rebekka høfligt passageren bag hende om at fjerne sin bare fod fra hendes armlæn. Manden nægtede imidlertid stædigt og svarede hende skarpt, at hun bare skulle lade hans fødder få lov til at „ånde“.
Da han var faldet i søvn, tog Rebekka et Barbie-sminkesæt op af sin håndbagage. Det var en gave til hendes datter, Emma, og indeholdt seks små flasker lyserød neglelak samt plastikringe med legetøjsædelsten. Med hjælp fra kvinden ved siden af sig lakerede Rebekka mandens tånegle i forskellige lyserøde nuancer og satte to plastikringe med enorme, farverige sten på hans tæer.
Da manden senere vågnede for at gå på toilettet, lagde de andre passagerer mærke til hans farvestrålende tånegle og glitrende ringe. Snart lød der høj latter i hele flykabinen. Rasende konfronterede han Rebekka og forsøgte febrilsk at trække plastikringene af sine tæer, inden han satte sig tilbage på sin plads, dybt flov, for resten af flyveturen.
Næste morgen mødte Rebekka op på virksomhedens hovedkontor iført et mørkeblåt jakkesæt for at tiltræde sin nye stilling som regionaldirektør. Uden for det store mødelokale overhørte hun tilfældigvis, hvordan præcis den samme passager fra flyet – en medarbejder ved navn Mads – pralende fortalte sine kolleger om hændelsen på flyet, samtidig med at han blærede sig med sin forestående forfremmelse.
Rebekka trådte ind i mødelokalet, præsenterede sig for det samlede team som deres nye regionaldirektør og henviste foran alle de tilstedeværende til deres tidligere møde om bord på flyet.
Efter mødet undskyldte Mads sig ydmygt over for hende. Rebekka gjorde det klart for ham, at fremtidige beslutninger om forfremmelser udelukkende ville blive truffet på baggrund af professionelle arbejdsresultater og passende adfærd på arbejdspladsen.