Da Emma var elleve år gammel, efterlod hendes far, Daniel, en pande med olie uden opsyn på komfuret, hvilket udløste en voldsom brand i hjemmet. Emma slap med lettere skader, men hendes mor, Louise, fik alvorlige forbrændinger i ansigtet, på halsen og armene. Skaderne krævede mere end halvtreds operationer og hudtransplantationer. Mens Louise langsomt kom sig, trak Daniel sig følelsesmæssigt mere og mere væk fra hende. Til sidst forlod han familien til fordel for en anden kvinde med den begrundelse, at han ikke længere kunne holde ud at se på Louises forandrede udseende.
Efter Daniels afrejse dækkede Louise alle spejlene i huset til og undgik sociale sammenkomster af frygt for andres blikke. Hendes datter, Emma, lærte særlige teknikker inden for kosmetisk camouflage for at skjule arrene. Det hjalp gradvist Louise med at genvinde sin selvtillid, fjerne dækkene fra spejlene og opdage en passion for fotografi.
Louise tilmeldte sig et aftenkursus i fotografi på et lokalt medborgerhus, hvor hun genforenedes med Mikkel, sin eksmands tidligere forretningspartner fra hans renoveringsfirma. Deres venskab udviklede sig til et romantisk forhold præget af gensidig respekt, samtidig med at Louise begyndte at tage billeder sammen med Emma uden at skjule sine ansigtsar.
Ti år efter sin pludselige forsvinden vendte Daniel uanmeldt tilbage med en kuffert i hånden. Han bad om lov til at flytte ind i huset igen, efter at han var kommet på randen af økonomisk ruin og var blevet forladt af sin anden kone.
Louise konfronterede Daniel ved hoveddøren med Mikkel ved sin side. Hun afviste bestemt hans ønske om at flytte ind igen og forklarede ham, at hun ikke længere definerede sig selv gennem hans øjne.