I barndommen var hjemmet fyldt med musikudstyr, blandt andet en akustisk guitar, som blev spillet på i stuen, mens en trægrydeske blev brugt som improviseret mikrofon. Efter morens død blev guitaren pakket væk og erstattet af hverdagens nødvendigheder, såsom slidte sko, der lod vand trænge igennem, og skolepapirer, der skulle underskrives. Som tolvårig fandt han nogle fremkaldte fotografier i en skuffe. De viste en sceneoptræden, langt hår, guitarer og et koncertpublikum. Hans far tog hurtigt disse ting fra ham.
Som sekstenårig førte hans passion for musik, som han dyrkede på egen hånd, til, at han skaffede brochurer om programmer til musikproduktion. Han opgav dem dog til fordel for mere almindelige jobmuligheder. Da han fyldte atten, lå der en håndskrevet seddel på køkkenbordet, hvor der stod, at han skulle betale 250 dollars om måneden for sit værelse. I løbet af de følgende fem år hobede hverdagens udgifter sig op: vagter med at fylde varer på hylderne i et supermarked, regninger for bilreparationer, nye arbejdssko og månedlige kontantbetalinger på 250 dollars, som han lagde på bordet. Samtidig opbevarede han lydudstyr på sit værelse, herunder en brugt mikrofon, et lydinterface og lydisolerende tæpper.

Efter farens død af kræft overrakte hans mangeårige ven Henrik en papkasse, der var lukket med tape, og som indeholdt en række personlige genstande. I kassen lå en gammel lædervest med stofmærker fra forskellige bands, nøglesnore med backstage-pas, plekter, arkiverede billeder fra optrædener, et portræt af moren og en nøgle fastgjort til en adresselap. Nøglen passede til en umærket bygning nær et industriområde i udkanten af byen.
Inde i bygningen lå et fuldt udstyret lydstudie med mørke akustikpaneler på væggene, en stor multikanals lydmixer, højttalere, computerskærme, mikrofoner, guitarforstærkere og et trommesæt bag en glasvæg. På væggene hang gamle koncertplakater og avisudklip med overskrifter om teaterscener. Der stod elektriske guitarer, keyboards og avancerede lydinterfaces, og der var også en repareret, brugt sort guitar med et sølvfarvet stjerneklistermærke.

En USB-nøgle mærket „Vores band“, som blev tilsluttet computeren, indeholdt arkiverede optagelser fra øvelokalet, videoklip med bandet og en sidste video, der var optaget i studiet. I en skuffe under lydmixeren lå en trææske med tres papirsposer, hver mærket med en måned og et år. De indeholdt tilsammen 15.000 dollars i kontanter – præcis det samlede beløb af alle de månedlige huslejebetalinger på 250 dollars. I æsken lå også en seddel med en håndskrevet besked.