Efter sin mand Anders’ død modtog Clara en taske med hans personlige ejendele fra hospitalet. Blandt tingene var et armbåndsur, et opladerkabel til mobiltelefonen, en paperbackbog, toiletartikler og en grå strikket cardigan til kvinder, som ikke tilhørte hende. Kort tid efter afleverede en kvinde ved navn Maja en forseglet papirkuvert med håndskrevne noter fra Anders. Dokumentet indeni henviste til en femårig dreng ved navn Emil og overlod det til Clara at beslutte, om hun ønskede at undersøge hans baggrund.
Clara fik adgang til Anders’ bærbare computer og fandt digitale filer med kontoudtog, juridiske dokumenter, kortkoordinater og papirer vedrørende en konto med betegnelsen „Emils trustfond“. Dokumenterne førte hende til en plejefamilie, hvor Emil sad og legede med en legetøjstogbane af træ. Under et møde med en ældre kvinde ved navn fru Sørensen fik Clara vist et gammelt fotografi af to små drenge. Det afslørede, at Emil var søn af Anders’ afdøde bror, Daniel.
Inden sin død havde Anders udarbejdet finansielle regneark, juridiske dokumenter og papirer til oprettelsen af en trustfond. Dokumenterne viste, at midler fra Daniels bo var blevet overført til en separat konto til Emil uden at belaste familiens primære boliglån eller livsforsikringer. Maja, en socialrådgiver, der havde tilbragt tid sammen med Anders på en institution for unge, hjalp ham med at indsamle de nødvendige juridiske dokumenter og opspore oplysninger i offentlige registre.
Clara mødtes med en advokat, en socialrådgiver og plejeforælderen for at gennemgå de juridiske dokumenter og fastlægge en besøgsplan. Under et besøg på kirkegården stillede hun det sort-hvide fotografi af de to brødre op ad den stenede overflade på Anders’ gravsten.
De juridiske dokumenter om værgemål og de planlagte hjemmebesøg er fortsat gældende, mens Emil regelmæssigt besøger Clara i hendes hjem. De udskrevne dokumenter, retsakter og fotografiske materialer opbevares som fysiske beviser, der dokumenterer familiens relationer.