Fire måneder efter fødslen forsøgte Freja at tage en sort aftenkjole fra sit klædeskab på til et firmaarrangement, som hendes mand Mikkel skulle til. Lynlåsen på ryggen kunne ikke lukkes, og Mikkel kom derefter med bemærkninger om hendes udseende og sine forventninger til deres ægteskab. Efter denne episode begyndte Freja at bruge en barnevogn til daglige gåture i området. Senere begyndte hun at bruge træningsudstyr i stuen og holde øje med tallene på badevægten.
I de følgende måneder erstattede Freja den gamle sorte kjole med en ny, tætsiddende mørkegrøn kjole, som hun havde købt til et senere firmaarrangement. Til arrangementet lagde en kvinde ved navn Sofie mærke til Mikkel og sendte senere en besked til Frejas mobiltelefon. De to kvinder aftalte at mødes på en lokal café, hvor de gennemgik tidsplaner, opkaldslister og printede restaurantkvitteringer, som dokumenterede et seks måneder langt forhold mellem Mikkel og Sofie.
Freja bestilte derefter et hotelværelse på det hotel, hvor hun og Mikkel havde tilbragt deres bryllupsnat. Om aftenen, under middagen, kom en tjener hen til deres bord med en stor sort gaveæske bundet med et hvidt satinbånd. I æsken lå en officiel kuvert med udskrevne skilsmissepapirer samt to detaljerede restaurantkvitteringer fra hotellet – hvoraf den ene viste udgifterne til en middag for to personer tidligere samme aften, registreret i Sofies navn.
Sofie gik ind i hotellets restaurantområde og satte sig ved bordet, hvor den åbne gaveæske, de juridiske dokumenter og restaurantkvitteringerne lå. De to kvinder gennemgik dokumenterne på bordet og efterlod Mikkel med papirerne, kvitteringerne og skilsmissedokumenterne, mens de selv forlod hotelbygningen.
Da Freja nåede udgangsdørene, kiggede hun på sin mobiltelefons skærm, hvor et digitalt foto sendt af barnepigen viste hendes lille datter sovende i en tremmeseng af træ. Hun lagde telefonen i sin håndtaske og forlod stedet.