Efter en brystreduktion vendte den 70-årige Kirsten hjem sammen med sin datter og trådte ind i et soveværelse, hvor alle reflekterende overflader var blevet fjernet. Tre genstande – det store spejl over kommoden, helfigurspejlet ved garderobeskabet og et lille vintage-sminkespejl – var blevet taget ned fra deres vægbeslag og fjernet fra deres pladser på møblerne. Hendes mand, Peter, fortalte, at han var blevet ringet op af lægeteamet angående en fast vævsmasse, som var blevet fjernet under operationen og sendt til et patologisk laboratorium til undersøgelse.
For at forhindre hende i at se sit postoperative udseende, før resultatet af vævsundersøgelsen forelå, lagde Peter spejlene væk og tog en papæske til sko frem fra et skab. I den lå et sort-hvidt familiefotografi, som viste Kirstens afdøde mor sammen med sine to små døtre efter et tidligere medicinsk indgreb. Kort efter at fotografiet var blevet taget frem, ankom Kirstens søster Mette til huset, efter at hun havde hørt om de foreløbige resultater fra operationen.
Kirsten bad om at få ét enkelt glasobjekt tilbage: det lille ovale sminkespejl med en mørk metalramme og et beskadiget hjørne, så hun kunne kontrollere sine medicinske forbindinger. Derefter brugte hun en kuglepen og en blok papir til at notere tidsplanen for den patologiske undersøgelse samt de medicinske instruktioner, som klinikkens personale havde givet hende over telefonen. Vintagefotografiet stod fremme i fire dage, mens husholdningen fortsatte som normalt, mens familien ventede på laboratorieresultaterne.
Om eftermiddagen på den fjerde dag bekræftede et opkald fra klinikken, at den undersøgte vævsprøve var fuldstændig godartet. Efter at have modtaget dette resultat satte Peter helfigurspejlet og det store kommodspejl tilbage på deres oprindelige beslag på soveværelsets væg.
Peter satte derefter det lille ovale sminkespejl tilbage på den trækommodens overflade. Kirsten placerede det sort-hvide familiefotografi oprejst lige ved siden af spejlet med metalrammen.