Linda, en udlejer, blev chokeret, da hun opdagede et enormt hul på omkring 15 fod, altså cirka 4,5 meter, i baghaven til hendes udlejningsejendom – gravet uden hendes tilladelse. Da hun konfronterede sine lejere, Mikkel og Freja, påstod de, at de i al hemmelighed var ved at bygge en swimmingpool for at øge ejendommens værdi. Linda accepterede ikke den ulovlige udgravning og gik derfor selv ned i hullet for at tage billeder til en kommunal inspektør. Mens hun fotograferede, ramte hendes fod noget hårdt og metallisk, som lå dybt begravet i jorden. Hendes lejere gik synligt i panik og forsøgte at forhindre hende i at grave videre. Det vækkede straks hendes mistanke om, at hullet aldrig havde været beregnet til en swimmingpool.
Fast besluttet på at finde ud af, hvad der var gemt på hendes grund, ignorerede Linda deres protester og gravede en tung, rusten metalkiste frem. På overfladen var navnet „Ingrid“ ridset ind. Det var navnet på Lindas afdøde mor og vækkede minder om familiens gamle arvekiste, som havde været forsvundet sporløst siden morens død.
Efter at have båret kisten ind i huset konfronterede Linda parret. Her fandt hun ud af, at Freja i virkeligheden var hendes fremmedgjorte niece – datter af hendes afdøde søster, Anne, som hele sit liv havde næret en bitter rivalisering mod Linda.
I den ulåste kiste fandt Linda værdifulde familiesmykker, flere tusinde dollars i kontanter og et rørende brev fra hendes mor, hvor hun tydeligt havde skrevet, at kistens indhold skulle tilfalde Linda. Freja brød sammen i gråd og indrømmede, at hendes mor, Anne, havde stjålet kisten for årtier siden af hævn og begravet den, før hun efterlod Freja et kort med dens placering i sit testamente.
Da Linda indså, at hendes lejere kun havde lejet huset for at grave haven op og få fat i den nedgravede skat, anmeldte hun straks den ulovlige udgravning til kommunen og indledte med det samme en udsættelsesproces mod parret.
Parret blev tvunget til at fylde det enorme hul igen, reparere den ødelagte have og pakke deres ting, så de kunne forlade ejendommen for altid.
Selvom Freja flere uger senere kontaktede Linda med en tårevædet undskyldning, fordi hun havde videreført sin mors mønster af grådighed og bedrag, indså Linda, at nogle familiebånd bliver ødelagt for altid, når et så stort svigt kommer frem i lyset.
Til sidst tog Linda sin mors kiste med hjem. Hun fandt ikke sin fred i smykkernes økonomiske værdi, men i det genfundne brev, som endelig beviste, at hendes mor havde elsket hende hele tiden og aldrig havde glemt hende.