Som 72-årig troede Karoline, at hun havde fundet en ny chance for kærlighed, da hun mødte Arne i sin kirke. De blev knyttet sammen gennem den fælles smerte ved at have mistet deres ægtefæller, og deres forhold blomstrede gennem rolige søndagssamtaler og lange frokoster. På trods af sin indledende tøven ved at møde nogen i så sen en alder, vandt Arnes milde væsen hendes hjerte, og efter blot et år friede han til hende.
Men en skygge lagde sig over deres lykke i form af Arnes datter, Lene. I modsætning til sin far var Lene kølig og tydeligt utilpas i Karolines nærvær og virkede ofte, som om hun bar på en tung hemmelighed. Små, mærkelige hændelser begyndte at ske – som dengang Arne pludselig forlod en restaurant, efter at en gammel ven genkendte ham – men Karoline slog det hen, desperat efter at beskytte den glæde, hun endelig havde fundet igen.
Spændingen nåede sit højdepunkt på bryllupsdagen under en lille ceremoni i baghaven. Kort efter at de havde sagt ja til hinanden, trak Lene Karoline til side og afslørede noget chokerende: Manden, hun lige havde giftet sig med, var ikke Arne. Lene førte Karoline ned i en støvet kælder og viste hende en skjult metalæske med gamle fotografier af tvillingebrødre og – mest rystende af alt – en dødsattest for den rigtige Arne fra for tyve år siden.
Konfronteret med beviserne foran bryllupsgæsterne indrømmede manden, at han i virkeligheden var Mikael, Arnes fremmedgjorte tvillingebror. Han hævdede, at en døende Arne efter en mystisk ulykke for årtier siden havde bedt ham om at overtage hans identitet, så Lene ikke skulle vokse op som forældreløs. I tyve år havde Mikael levet et stjålet liv og ladet sin egen niece tro, at han var hendes far, mens han slettede sin brors eksistens.
Afsløringen ødelagde ægteskabet, før det overhovedet var begyndt. Selvom Mikael insisterede på, at hans kærlighed til Karoline var ægte, nægtede hun at bygge sin fremtid på et fundament af tyveri og løgne. Hun gav straks sin ring tilbage og søgte om annullering. I kølvandet på den juridiske skandale og Mikaels anholdelse opstod der dog en uventet forbindelse; Karoline og Lene mødes nu hver uge til kaffe og finder i ruinerne af det liv, de engang kendte, en følelse af fred og sandhed.