Da Rowan kun var 18 år, brast hans verden, da politiet meddelte ham, at hans forældre var døde i en tragisk ulykke. I et hjem fyldt med syv yngre søskende aflagde han et øjeblikkeligt og stille løfte om at holde dem sammen. På trods af sin unge alder og manglende midler stod Rowan over for en opslidende retssag mod sin tante Denise, som forsøgte at splitte børnene og tage de yngste i sin egen varetægt. Drevet af en dyb kærlighed til sine brødre og søstre overbeviste Rowan en dommer om at give ham midlertidig forældremyndighed, hvilket begyndte en tre år lang og udmattende rejse fyldt med småjobs og ofre for sin egen uddannelse for at forsørge familien.
Livet blev en uendelig cyklus af regninger, udmattelse og ansvar. Rowan droppede ud af universitetet og tog alle de vagter, han kunne få, kun støttet af sin venlige nabo, fru Dalrymple. Mens Rowan kæmpede for at holde sig oven vande, forblev tante Denise en konstant trussel, der kritiserede hans evne til at tage sig af børnene og pressede ham til at opgive dem. Rowan følte, at han knap nok kunne holde sammen på det hele, uden at vide at hans tantes motiver var langt mørkere end blot bekymring for børnenes velbefindende.
Sandheden kom endelig frem, da den yngste bror, Ben, fandt et gammelt foto gemt bag en kasse med julepynt. På bagsiden af billedet stod deres mors, Marianne, desperate advarsel: „Hvis der sker os noget, så lad ikke Denise tage børnene. Vores ældste, Rowan, vil vide hvad han skal gøre.“ Denne afsløring, kombineret med hemmelige dokumenter i fru Dalrymples besiddelse, beviste, at forældrene faktisk havde efterladt en arv og forsikringspenge, som tante Denise havde forsøgt at tilegne sig ved at fremstille Rowan som en uegnet værge.
Bevæbnet med disse beviser vendte Rowan tilbage til retten for én sidste konfrontation med sin tante. Han fremlagde billedet og den hemmelige korrespondance for dommeren og afslørede Denises plan om at tage kontrol over familiens formue. Naboen, fru Dalrymple, vidnede til Rowans forsvar og afslørede, at børnenes mor kun havde stolet på Rowan til at beskytte dem. Dommeren afviste hurtigt Denises krav og sikrede familiens arv, så søskendeflokken aldrig ville blive adskilt.
Efter at retssagen var vundet, og den økonomiske byrde lettet gennem forældrenes faktiske arv, fandt Rowan endelig fred. Fru Dalrymple blev officielt udpeget som deres nødværge, hvilket gav Rowan mulighed for endelig at vende tilbage til sine studier. Han indså, at hans forældre hele tiden havde set hans styrke, mens han selv havde tvivlet på sig selv i tre år. Familien forblev en enhed, holdt sammen af en brors offer og en mors fremsyn.