På vej hjem fra arbejde svingede jeg forbi den lokale Netto for at købe ind til aftensmaden. Som jeg plejer, valgte jeg den nemme løsning: en pose frosne grøntsager – en blanding af ærter, majs og bønner. Posen var helt tæt, uden skader og så fuldstændig normal ud. Da jeg kom hjem og gik i køkkenet, satte jeg panden på komfuret, helt uvidende om, hvad der ventede mig.
Da jeg åbnede posen og skulle til at hælde grøntsagerne på panden, fangede noget min opmærksomhed. Der var en genstand, der så anderledes ud end resten; farven var blegere, og formen var ret klodset og stor. Først tænkte jeg, at det bare var en stor bønnerod eller en hård stængel, der var røget med i produktionen. For at finde ud af, hvad det var, lænede jeg mig tættere over posen.
I det øjeblik, det gik op for mig, at det ikke var en grøntsag, stivnede jeg fuldstændig. Da jeg brugte en ske til at skubbe grøntsagerne til side, så jeg små lemmer, der lignede fingre på en hånd. Lige efter dukkede silhuetten af et hoved op mellem isen. Det var en lille, dybfrossen og stivnet frø. Den var frosset sammen med grøntsagerne, og det var tydeligt, at den ved et uheld var røget med under høsten på marken.
Det tog lang tid at ryste chokket af mig. Hvis jeg bare havde hældt posen direkte på den varme pande uden at tjekke, ville det have været endnu mere rædselsfuldt. Frøen var blevet pakket sammen med grøntsagerne under chokfrysningen og havde ligget der på supermarkedets hylde i ugevis. Da jeg efterfølgende undersøgte produktionsprocessen for frostvarer, lærte jeg, at industrielle høstmaskiner nogle gange kan tage smådyr som dette med i købet.
Efter denne hændelse har mine køkkenvaner ændret sig fuldstændig. Selvom jeg køber ind fra de mest velkendte mærker i Føtex eller Coop, tjekker jeg nu altid indholdet af en frostpose grundigt, før jeg kommer det på tallerkenen eller panden. Jeg ved nu alt for godt, at man aldrig kan vide sig sikker på, hvad der gemmer sig indeni en tilsyneladende perfekt og lukket emballage.