Denne morgen herskede der en fredelig stilhed på fødegangens korridorer. Den nybagte mor hvilede sig på stuen, mens faren stod ved skranken og ordnede papirarbejde med sygeplejerskerne. Den kun én dag gamle pige sov trygt, svøbt i sit lyserøde tæppe. Imens sneg hendes seksårige storebror, Lukas, der var med familien på hospitalet, sig stille ind på stuen. Da han var sikker på, at ingen kiggede, løftede han babyen op, støttede hendes hoved, præcis som hans mor havde lært ham, og satte kursen mod udgangen.
Da en sygeplejerske opdagede situationen og råbte op, udbrød der total panik på hospitalet. Uden at ænse personalet, der råbte efter ham, løb den lille dreng ud i den bidende vinterkulde, mens han pressede babyen tæt ind til brystet. Sikkerhedsvagter, læger og den pankslagne far satte efter Lukas, der gled og løb hen over det sneklædte fortov. Alle var rædselsslagne for babyens helbred og risikoen for forfrysninger.
Efter en kort jagt lykkedes det en sygeplejerske at indhente ham og løfte babyen sikkert ud af hans arme. I det øjeblik brød Lukas ud i voldsom gråd og skreg: «Vær sød ikke at tage hende fra mig! Jeg vil ikke have, at min søster skal på børnehjem! Far, du må ikke sende hende derhen!» Disse ord fik alle de forfølgende til at stoppe op og stivne. Ingen forstod, hvorfor barnet var så bange.
Sandheden kom dog hurtigt for dagen: Den lille Lukas havde overhørt en samtale mellem to sygeplejersker på gangen. De havde talt om en anden kvinde, der havde besluttet at forlade sit barn, og diskuteret, hvordan den baby nu skulle sendes i pleje eller på børnehjem. Den seksårige dreng troede fejlagtigt, at samtalen handlede om hans egen familie og hans nye lillesøster. I ren rædsel besluttede han sig for at «redde» hende ved at kidnappe hende fra hospitalet.
Faren og lægerne brugte lang tid på at forklare ham, at det hele var en stor misforståelse, og at lillesøsteren altid skulle blive hos dem. Først da Lukas så oprigtigheden i de voksnes ansigter, faldt han til ro. Da situationen var løst, blev babyen bragt tilbage til sin varme seng, lykkeligt uvidende om alt postyret. Den lille helt krammede sin far, udmattet efter forsøget på at beskytte sin søster mod en indbildt fare på hendes allerførste levedag.