Juledag så jeg et ældre par på motorvejen og hjalp dem med at skifte et punkteret dæk; i det øjeblik troede jeg bare, at jeg gjorde en helt almindelig god gerning. Men da min familie en uge senere ringede panisk og bad mig tænde for nyhederne med det samme, var det, jeg så på skærmen, noget, der fyldte mig med ren rædsel.
Vejret var forfærdeligt; kraftig vind og slud gjorde vejen næsten usynlig. Da jeg så en gammel bil i nødsporet og et ældre par, Børge og Kirsten, der kæmpede forgæves, kunne jeg ikke bare køre forbi. Uden at tage mig af den bidende kulde og mudderet, der sprøjtede op på mig, tog jeg donkraften ud af bagagerummet og gik i gang. Mine hænder var frosne, og mit tøj var gennemblødt, men til sidst fik jeg skiftet dækket og sendt dem afsted. Da Børge rakte mig penge som tak, afviste jeg høfligt og sagde: «Det er jul, jeg ville bare hjælpe.»
Der var gået ti dage siden hændelsen, da jeg blev rystet af et opkald fra mine forældre, der nærmest skreg i røret. Med rystende hænder tændte jeg for tv’et, og det syn, der mødte mig, fik mit blod til at stivne. I nyhederne kørte optagelser fra et instrumentbræt-kamera (dashcam) fra en anden bil; et tydeligt billede af mig, mens jeg skiftede dækket i vejkanten, var lige midt på skærmen. Nyhedsværten annoncerede, at politiet ledte efter en farlig kriminel, der svindlede ældre mennesker.
Det viste sig, at det par, jeg havde hjulpet, havde mistet et stort beløb i kontanter, som de havde lånt af deres søn. Fordi de var bange for sønnens vrede, havde de opdigtet en løgn om, at pengene var blevet stjålet af en kvinde, der «lod som om» hun hjalp dem på vejen. Kombinationen af det signalement, de gav politiet, og optagelserne fra den tilfældige bilist betød, at min julehjælp var blevet forvandlet til en anklage, der kunne ødelægge mit liv. Mens jeg troede, jeg var en god samaritaner, var jeg nu eftersøgt for tyveri og bedrageri.
Heldigvis kom sandheden hurtigt frem. Andre overvågningskameraer i området og et vidne, der var kørt forbi samme dag, beviste, at det ældre par faktisk havde tabt pengene ved en rasteplads tidligere på dagen. Anklagerne blev frafaldet, og parret undskyldte over for mig, men den rædsel, jeg følte i det øjeblik, blev en lektie, jeg aldrig glemmer. Nogle gange kan selv en gerning gjort med de reneste intentioner blive offer for menneskelig svaghed og ondskab.