Min svigerdatter Sofie skiftede sengetøj absolut hver eneste dag og påstod hver gang, at hun var allergisk over for støv og snavs – lige indtil den dag, hvor jeg løftede dynen og så de brune pletter… Da min søn blev gift, lignede Sofie den perfekte brud; hun var høflig, tålmodig og altid smilende. Alle talte om, hvilken ideel hustru hun var, men kort efter brylluppet begyndte jeg at lægge mærke til noget mærkeligt.
Sofie, som boede i vores gæstehus, tog hver eneste morgen uden undtagelse alt sengetøjet af for at vaske det. Nogle gange gentog hun det endda om aftenen. Da jeg spurgte hende, hvorfor hun gjorde rent så ofte, smilede hun blot og sagde, at hun kun kunne sove i helt rene lagner. Men i hendes øjne var der en angst og en frygt, som hun ikke kunne skjule. Jeg følte på mig, at det her ikke bare handlede om rengøringsvanvid.
En lørdag, da jeg kom hjem fra markedet, gik jeg ind i deres soveværelse i den tro, at der ikke var nogen hjemme. Der var en tung, metallisk lugt i rummet. Mistænksomt løftede jeg dynen og kiggede under lagnet, og jeg stivnede fuldstændig. På madrassen var der en blanding af gamle og nye, indtørrede mørkebrune pletter. Det var ikke almindeligt snavs; det var tydeligvis blodspor. Mit hjerte begyndte at banke hurtigt; hvad forsøgte Sofie at skjule?
Da jeg konfronterede Sofie samme aften, blev hun kridhvid i hovedet. Da hun med rystende hænder rullede sit pyjamasærme op, fik jeg mit livs største chok. På hendes arme var der snesevis af ar og snit, både gamle og nye. Bag det lykkelige smil, som alle beundrede om dagen, gemte der sig en smertefuld sjæl, der gjorde skade på sig selv om natten. ”Vær sød ikke at sige det til nogen,” hviskede hun; hun var dødsensangst for at fremstå svag og miste kærligheden.
I det øjeblik forstod jeg, at Sofies endeløse rengøring slet ikke handlede om hygiejne. Ved at vaske de blodige lagner hver morgen forsøgte hun at skjule sin dybe indre smerte og de kriser, hun gennemgik om natten. Hendes forsøg på at fremstå perfekt var i virkeligheden en mur, hun havde bygget for at undertrykke sine råb om hjælp. Siden den dag har jeg lært, at selv de reneste hjem kan gemme på mørke sår, som de er tvunget til at skjule.