Det var en helt almindelig morgen, og jeg havde travlt med at nå på arbejde. Pludselig blev jeg forskrækket af lyden af glas, der knustes ovenfra. Da jeg kiggede op, så jeg en baby falde ud fra et vindue på femte sal. Uden at tænke mig om sprang jeg frem og greb barnet i luften med udstrakte arme. Vi ramte asfalten med et brag; jeg mærkede en ulidelig smerte i ryggen og hovedet, men barnet græd – det betød, at det var i live. Folk stimlede sammen for at hjælpe, og alle udråbte mig til en «helt».
Mens jeg på hospitalet kæmpede med en hjernerystelse og voldsomme knubs, var min eneste trøst, at barnet var reddet. Men en uge senere faldt min verden sammen, da jeg modtog en stævning fra retten. Barnets forældre, Christian og Mette, havde anlagt sag mod mig for «uagtsom redning», fordi jeg angiveligt havde skadet barnets arm under redningen. Da jeg opsøgte faderen for at tale med ham, råbte han mig ind i ansigtet i stedet for at takke mig, og smækkede døren i for næsen af mig.
I retssalen følte jeg mig som en kriminel. Modpartens advokat påstod, at min måde at gribe barnet på var alt for risikabel, og at jeg havde ødelagt barnets psyke. Falske vidner afgav forklaring imod mig, mens forældrene fældede krokodilletårer. Selv min egen advokat så situationen som håbløs og foreslog et forlig, men jeg nægtede; jeg havde jo trods alt reddet et liv.
Lige som jeg troede, at alt var tabt, gik døren til retssalen op, og en kvinde, jeg aldrig havde set før, trådte ind. Hun løftede sin telefon i vejret og sagde: «Jeg var der den dag, og jeg optog det hele!» Da videoen blev vist på storskærmen, blev der helt stille i salen. Videoen viste tydeligt moderens forsømmelighed, og hvordan jeg kæmpede mod uret for at udføre et mirakel.
Efter de billeder blev sagen øjeblikkeligt afvist. Der blev i stedet indledt en efterforskning mod familien for «falsk vidneforklaring» og for at bringe barnet i fare. Jeg forlod retten med løftet pande. På trods af al denne uretfærdighed ved jeg, at hvis det skete igen, ville jeg redde barnet uden at tøve. Menneskeliv står trods alt over utaknemmelighed og onde hensigter.