Else, en 72-årig servitrice i en mindre dansk provinsby, betragter sin kro som mere end blot en arbejdsplads; den er hendes livs anker og det sted, hvor hun i sin tid mødte sin afdøde mand, Erik. Else er kendt for at behandle enhver gæst som en besøgende i sit eget køkken, men hendes tålmodighed blev sat på en hård prøve, da en ung influencer ved navn Sabrina dukkede op. Sabrina brugte hele sit måltid på at livestreame til sine følgere, klagede over mad, der intet fejlede, og behandlede Else som et stykke ”inventar”. Arrogancen toppede, da Sabrina nægtede at betale sin regning på 1120 kroner med påstanden om, at Else havde været ”uoverhøflig”, og at kroen ikke fortjente hendes platform, hvorefter hun marcherede ud uden at efterlade en øre.
Else nægtede at lade regningen passere ustraffet og slog sig sammen med Simon, en yngre tjener med en motorcykel, for at indkræve det skyldige beløb. De forfulgte Sabrina gennem byens gader og kørte op på siden af hende, mens hun stadig filmede sin ”vlog”. Elses vedholdende, høflige, men bestemte krav om de 1120 kroner ødelagde Sabrinas polerede online-image og forvandlede hendes ”vintage-æstetik” til en offentlig lektion i ansvarlighed. Jagten flyttede sig fra fortovet og ind i et supermarked, hvor Else på berømt vis dukkede op i baggrunden af Sabrinas livestream, mens hun holdt en tomat og spurgte efter betalingen.
Forfølgelsen fortsatte med ubarmhjertig præcision, mens Else og Simon fulgte efter Sabrina til en skobutik, en café og til sidst ind i en park. Hver gang Sabrina troede, hun var undsluppet den ”skøre dame” og begyndte at filme sit ”zen”-indhold, dukkede Else roligt op for at minde hende om den ubetalte regning. Situationen nåede sit højdepunkt i et lokalt yogastudie. Midt i en livestreamet ”Kriger 2”-stilling blev Sabrina dødeligt forlegen, da hun opdagede, at Else efterlignede hendes positur perfekt, mens hun svingede den ubetalte kvittering som et flag foran hele holdet.
Besejret af det sociale pres og Elses enorme vedholdenhed stak Sabrina endelig Else de 1120 kroner i hånden, hvorefter forfølgelsen, der mindede om noget fra en ”gyserfilm”, fik en ende. Else benyttede lejligheden til en sidste lærestreg: Respektløshed giver ingen fribillet, uanset hvor mange følgere man har online. Da hun vendte tilbage til kroen, blev Else modtaget som en helt af sin chef og stamgæsterne. Til hendes overraskelse var optagelserne af hendes forfølgelse gået viralt og havde givet hende den lokale titel som ”Respekt-sheriffen”, fordi hun havde taget kampen op for serviceansatte overalt.
I de følgende uger oplevede kroen en stormstrøm af kunder, der ville betjenes af den legendariske Else. Sabrina lagde til sidst en offentlig undskyldning op om, at hun havde lært ydmyghed, mens Else fortsatte med at bære et specialfremstillet ”Respekt-sheriff”-skilt på sit forklæde. Oplevelsen beviste, at alderen ikke havde gjort Else blød; den havde blot givet hende årtiers øvelse i at møde mennesker med både ynde og beslutsomhed. I sin lille by gjorde Else det klart, at selvom menukortet kan ændre sig, er respekt den ene ting, der aldrig er valgfri.