Da Rasmus fyldte atten, var overgangen til voksenlivet ikke præget af fest, men af det rystende tab af begge forældre. Det gjorde ham til den eneste beskytter for sin seksårige lillebror, Mads. Mens Rasmus kæmpede for at opretholde illusionen om, at deres mor blot var på en «lang rejse», begyndte hans tante Dorthe og onkel Gorm at iscenætte en kynisk juridisk strategi. Under dække af at være en «bekymret familie» ansøgte de om forældremyndigheden og brugte Rasmus’ unge alder og manglende økonomiske stabilitet som bevis på hans uduelighed. For at påvirke retten greb Dorthe til modbydelig bagvaskelse og indsendte falske anmeldelser til kommunen, hvor hun beskyldte Rasmus for fysisk misbrug og omsorgssvigt med det formål at skære båndet mellem brødrene over.
Vendepunktet i retssagen kom fra en uventet kant: deres nabo, Fru Hansen. Som pensioneret lærer leverede hendes vidneudsagn et kraftfuldt modspil til Dorthes løgne og bekræftede Rasmus’ ekstraordinære dedikation til sin brors velfærd. På trods af de tvungne overvågede samvær, som Dorthe udnyttede til at manipulere Mads følelsesmæssigt, forblev Rasmus på vagt. Hans vedholdenhed gav pote, da han tilfældigvis overhørte en samtale via en medhør-funktion på en telefon og opdagede det sande motiv bag kampen om forældremyndigheden: en skjult fond på 1,5 millioner kroner, der var øremærket til Mads’ fremtid. Dorthe og Gorm betragtede ikke barnet som et kært familiemedlem, men som en økonomisk genvej til luksusbiler og ferier.
Drevet af sit beskyttelsesinstinkt indsamlede Rasmus konkrete beviser ved at optage parrets belastende samtaler gennem deres køkkenvindue. Disse lydbeviser forvandlede det afsluttende retsmøde fra en vurdering af karakter til en strafferetlig afsløring. Da optagelsen, hvor Dorthe talte om at «frigive fonden», og Gorm lagde planer om at sende Mads på kostskole, blev afspillet i retssalen, skiftede dommerens holdning fra neutral til væmmet. Parrets facade som det «perfekte hjem» faldt øjeblikkeligt fra hinanden, hvilket førte til et endeligt afslag på deres ansøgning og en øjeblikkelig overdragelse til politiet for forsøg på svindel.
Efter retssagen tildelte retten Rasmus den fulde forældremyndighed og anerkendte hans «ekstraordinære indsats» ved at tilbyde støtte til boligsøgning. Denne sejr sikrede, at Mads kunne vokse op i et miljø præget af oprigtig kærlighed frem for økonomisk udnyttelse. Selvom de flyttede fra deres barndomshjem til en beskeden etværelses lejlighed, fandt brødrene i deres fælles modstandskraft en følelse af at være «hjemme».