Eleanor, en 90-årig enke, levede i et «stille» hus, hvor familiebesøg var skrumpet ind til forsinkede fødselsdagskort og dårlige undskyldninger om at have «for travlt». Hun følte sig svigtet af sine fem børnebørn, som hun engang havde plejet og bagt kager til. Derfor besluttede hun at iscenesætte et socialt eksperiment for at afsløre deres sande prioriteter.
Hun besøgte hvert barnebarn hver for sig – Sofie, Mads, Søren, Peter og Henrik – og gav dem præcis det samme hemmelige tilbud: De ville arve hendes formue på 2 millioner dollars, på betingelse af at de besøgte hende hver uge og holdt aftalen hemmelig for de andre.
Eksperimentet fremhævede hurtigt den skarpe kontrast mellem børnebørnenes karakter. Sofie, en kæmpende enlig mor, der jonglerede med tre job, kom hver mandag med oprigtig varme. Hun lavede mad, skurede gulve og fortalte om sin drøm om at vende tilbage til studierne.

I modsætning hertil var børnebørnenes besøg overfladiske og præget af modvilje. Eleanor tog flittigt noter, mens Mads, Søren, Peter og Henrik kedede sig, stirrede konstant på deres telefoner og gjorde deres besøg så korte som muligt – tydeligvis kun motiveret af de millioner, der dinglede foran dem.
Efter tre måneder indkaldte Eleanor til et møde for at afsløre sandheden. I sin stue tilstod hun over for gruppen, at hun havde løjet: Der var ingen arv på 2 millioner dollars, og hun var i virkeligheden helt flad.
Reaktionen fra hendes børnebørn kom øjeblikkeligt og var fuld af gift. De kaldte hende en «lumsk gammel kone», betegnede testen som manipulation og stormede ud af huset, rasende over at have «spildt deres tid» på en kvinde, der ikke kunne betale dem for deres selskab.
Kun Sofie blev tilbage i rummet. I stedet for vrede viste Sofie dyb bekymring for sin mormors velbefindende og spurgte, om hun havde brug for økonomisk hjælp. På dette tidspunkt afslørede Eleanor sin sidste hemmelighed: Pengene eksisterede rent faktisk.

Hun havde løjet om sin fattigdom for at se, hvem der ville blive ved hendes side, når det økonomiske incitament forsvandt. Sofies integritet blev yderligere bevist, da hun fortalte Eleanor, at hun ikke ønskede pengene til sig selv, da hun for nylig havde fået en forfremmelse og klarede sig fint.
I sidste ende belønnede Eleanor det eneste familiemedlem, der satte pris på hende for den, hun var, og ikke for det, hun ejede. Hun ændrede sit testamente, så de 2 millioner dollars blev overført til en fond for Sofies børn for at sikre deres fremtidige uddannelse og stabilitet.
I dag fortsætter Sofie sine mandagsbesøg – ikke af pligt eller grådighed, men af oprigtig kærlighed. Hun beviste dermed, at selvom Eleanor havde mistet fire børnebørn, havde hun sikret et bånd, der virkelig var «hendes tid værd».