Fortælleren, Mette (43), mødte Dan, da hun var 28. De blev gift og opbyggede et tilsyneladende stabilt liv med to børn, Emma og Mads. Deres liv tog en drastisk drejning for to år siden, da Dan blev diagnosticeret med en kronisk nyresygdom, der krævede enten dialyse eller en transplantation. Uden at tøve lod Mette sig teste, og hun viste sig at være et match. Hun donerede en nyre til Dan og gennemgik en stor operation for at redde hans liv. Under hendes restitution var Dan dybt taknemmelig og lovede at bruge resten af sit liv på at gøre det god igen – et løfte, som Mette inderligt troede på, mens hun holdt fast i forestillingen om, at de var et uovervindeligt «team».
Efter helbredelsen vendte hverdagen tilbage, men Dan begyndte at opføre sig mærkeligt. Han var konstant på telefonen, arbejdede sent og blev fjern og irritabel; han overfusede Mette for bagateller. Da hun konfronterede ham, gav han hende skylden og påstod: ”Jeg var tæt på at dø. Jeg prøver at finde ud af, hvem jeg er nu. Kan jeg ikke bare få… lidt plads?” Mette trak sig tilbage og tilskrev hans opførsel det traume, han havde været igennem. Tingene eskalerede dog en fredag, hvor Mette havde planlagt en romantisk overraskelse. Hun var lige kommet tilbage fra bageren, og da hun kørte op i indkørslen, så hun, at Dans bil allerede holdt der. Fra soveværelset hørte hun latter – fra en mand og hendes lillesøster, Katrine.
Mette gik ind i soveværelset og fandt Dan i gang med febrilsk at trække sine jeans op, mens Katrine stod ved siden af med knappet skjorte. I stedet for at skrige satte hun blot kassen fra bageren fra sig og gik. Hun kørte væk i chok. Da Dan opsporede hende hos hendes bedste veninde, Hanne, forsøgte han at bagatellisere situationen. Han påstod, at affæren var ”kompliceret” og ”bare skete”, fordi han følte sig ”fanget” af den livslange taknemmelighedsgæld, han skyldte hende på grund af nyren. Mette, der huskede at have set Dan og Katrine tætte allerede til jul, afbrød ham og krævede at vide, hvor længe det havde stået på – hvortil han til sidst indrømmede: ”et par måneder”. Mette afsluttede samtalen ved at sige: ”Du kan tale med min advokat.”
Mette søgte straks om skilsmisse, fast besluttet på at bryde med både sin mand og sin søster, og prioriterede sine børn og sin egen heling. Derefter virkede det, som om universet greb ind. Hendes advokat, Pia, informerede hende om, at Dans firma blev undersøgt for økonomisk svindel, og at hans navn var involveret. Denne ustabilitet hjalp Mettes sag og gjorde det muligt for hende at kræve den fulde forældremyndighed og en stærk økonomisk sikring. Den kosmiske ironi blev kun dybere, da Katrine kontaktede hende og indrømmede, at hun havde hjulpet Dan med at ”flytte rundt” på penge, og påstod, at hun ”ikke vidste, det var ulovligt.” Mette blokerede beskeden og fokuserede kun på sin egen integritet og sit helbred, som lægen bekræftede var fremragende.
Seks måneder efter bruddet faldt karmaens sidste slag: Dan blev anholdt, og hans politifoto – hvor han så ældre og mindre ud – blev offentliggjort i en lokal avisartikel om bedragerisagen. De afsluttede skilsmissen kort efter hans anholdelse, hvor dommeren tildelte Mette huset, den fulde forældremyndighed og alle økonomiske garantier. Da Mette så tilbage på hele forløbet, indså hun, at hun fortrød, hvem hun havde givet nyren til, men ikke selve det at give. Hun konkluderede, at hun ikke bare havde reddet hans liv; hun havde brugt situationen til at bevise, hvilket menneske hun selv var. Hendes sande sejr var ikke hans fald, men det faktum, at hun var kommet ud på den anden side med sit helbred, sine børn og sin integritet i behold.