Efter en anstrengende 12-timers vagt slentrede Mette, en udmattet mor til to, gennem supermarkedets gange, hendes sind og krop tynget af træthed. Mellem hendes teenage-døtres forkølelser, lektiekampe og det stille kaos i livet efter skilsmissen føltes selv det at samle brød og mælk op monumentalt. Under de summende neonlys udvekslede hun en kort, hjertelig snak med butikschefen om hendes venlige gestus over for en nabo i bedring, et flygtigt øjeblik af lys på en ellers udmattende dag.
Ved kassen bemærkede Mette en ældre mand, der havde problemer, fordi hans kort gentagne gange blev afvist. Flov og alene syntes han at synke sammen, et billede på stille fortvivlelse. Uden at tøve trådte Mette til, betalte for hans indkøb og lagde en lille chokoladebar ved — en gestus, der overraskede ham mere end selve maden. Den simple handling af venlighed rørte ham synligt, og han takkede hende igen og igen, da de gik udenfor, mens aftenluften bragte en blid, beroligende ro.
To dage senere dukkede en kvinde ved navn Sofie op ved Mettes dør og forklarede, at hendes bedstefar Aage, manden hun havde hjulpet, havde udtrykt et sidste ønske: Han ville se hende. Mette fulgte Sofie til Aages hus, hvor den skrøbelige mand udtrykte sin taknemmelighed, ikke kun for hendes hjælp, men for den hensynsfuldhed, der havde mindet ham om, at der stadig var godhed i verden. Med rystende hænder overrakte han hende en kuvert, et håndgribeligt tegn på hans værdsættelse af hendes stille, uselviske venlighed.
Aage døde kort efter, og Mette ventede hos ham, indtil redningsfolkene ankom, tog imod øjeblikkets tyngde, mens hun samtidig holdt fast i den simple menneskelige forbindelse, de havde delt. Senere åbnede hun kuverten derhjemme og opdagede en check på 100.000 dollars. Chokeret og overvældet indså hun, at den lille handling med at købe ind for en mand i vanskeligheder havde forvandlet sig til noget livsændrende, en belønning, der rakte langt ud over penge — det var en påmindelse om venligheds dybe indvirkning.
Mens hun sad med sine døtre, fortalte Mette historien om Aage, hans taknemmelighed og den uventede gave. Sammen besluttede de at ære ham ved at tage på en sjov familieudflugt, hvor de lo over desserter og nød «Alice i Eventyrland»-temarestauranten. For første gang i uger følte Mette sig let, byrden af udmattelse løftet af ringvirkningen af hendes lille, medfølende handling — et bevis på, at selv i almindelige øjeblikke kan ynde og generøsitet forvandle liv.