På det travle bymarked gik livet sin vante gang. Blandt boder med friske grøntsager, kartofler og duftende brød stod bedstemor Maria. Hver dag kom hun med hjemmeavlede æg, omhyggeligt lagt i spande – hvide og brune, stadig varme fra hænderne. Hendes stemme lød frisk, selvom alderen havde taget lidt af kræfterne:
— Friske, landsbyæg! Fra mine egne høns, min sjæl!
Kunderne kendte og elskede hende. En ung kvinde, der gik forbi, tog et dusin, smilede og sagde:
— Gud give dig helbred, bedstemor!
Maria nikkede og korsede sig taknemmeligt – dagen startede godt.
Men roen varede ikke længe. Fra hjørnet trådte en mand frem, som alle på markedet forsøgte at undgå – den lokale ballademager kaldet Grishka. Højlydt, fræk og altid på udkig efter at vise sin styrke.
— Nå, gamle, vil du give mig dem til min pris? — spottede han, da han kom tæt på.
— Søn, jeg kan ikke sælge billigere… Jeg har kun råd til brød og medicin… — forsøgte bedstemor blidt.
Men fyren lo blot hånligt:
— Enten giver du dem gratis, eller også tager jeg dem selv!
Maria blev bleg og klemte spanden ind mod brystet.
— Gør det ikke, mit barn… Min mand er syg og venter derhjemme, — hviskede hun.
Men Grishka lyttede ikke. Pludselig greb han spanden og smed den hårdt mod muren. Æggene sprang, og gule striber løb ned over stenene.
— Åh Gud, hvorfor mig… — skreg Maria og dækkede ansigtet med hænderne.
Folk stimlede sammen, men ingen turde gribe ind. Netop i det øjeblik trådte en mand i jakkesæt frem bag boderne – høj, selvsikker og tydeligvis ikke fra lokalområdet.
Han gik roligt hen til boden og sagde med lav, myndig stemme:
— Sæt spanden på plads.
Hooliganen fnøs:
— Hvem tror du, du er? En helt? Det er ikke din sag!
Manden trådte nærmere og stirrede ham direkte i øjnene. Fra inderlommen trak han en læderpung, talte nogle store sedler op og lagde dem i bedstemorens rystende hånd.
— Jeg køber det hele. Både det, der er uskadt, og det, der er knust. I dag er en god dag, Maria.
Kvinden stod målløs. Hendes stemme brød:
— Gud bevare dig, mit barn…
Så vendte manden sig mod Grishka:
— Og nu skal du lytte. Hvis du elsker at ydmyge svage, sørger jeg for, at alle får at vide det.
Han lavede et tegn, og en uniformeret vagtsmand kom hen. For øjnene af vidnerne forklarede han roligt, hvad der var sket. Folk begyndte at råbe deres harme:
— Skam over ham! Skam over ham!
Vagten førte Grishka bort under mængdens pibende protester. Siden den dag har han ikke vist sig på markedet igen.
Bedstemor stod længe og så efter sin beskytter og hviskede:
— Gud forlader os ikke, så længe der findes gode mennesker i verden.