Valerie Therese Leon, født den 12. november 1943 i London, skabte sig en bemærkelsesværdig karriere inden for britisk underholdning som model og skuespillerinde. Med sin slående skønhed, statelige udstråling og ubestridelige karisma blev hun hurtigt et genkendeligt ansigt i markante film- og tv-produktioner i 1960’erne og 1970’erne. Hun voksede op i et hjem, hvor hendes fars forretningssans blev blandet med hendes mors teaterbaggrund, og selvom hun først fulgte en mere traditionel vej som elev inden for modindkøb hos Harrods, lå hendes sande kald i showbusiness. Efter en mislykket audition til RADA drog hun til Paris som au pair, før hun vendte tilbage til London, hvor hun fik en gennembrudsrolle i West End-opsætningen af Funny Girl i 1966. Det blev et afgørende vendepunkt, der sikrede hende en agent og åbnede dørene til tv-roller.
I løbet af slutningen af 1960’erne byggede Leon støt sin profil op med gæsteoptrædener i populære tv-serier som The Saint, The Avengers, Randall and Hopkirk (Deceased), The Persuaders! og Up Pompeii!. Hendes sofistikerede udstråling og stærke tilstedeværelse på skærmen gjorde hende til en naturlig del af tidens stilfulde dramaer og komedier. Men det var i 1970’erne, at hun for alvor blev et kendt ansigt i britiske hjem via de mindeværdige reklamer for aftershaven Hai Karate. Med sin humoristiske og let frække rolle som den uimodståelige «Hai Karate girl» blev hun et kulturelt ikon.
Parallelt med sin succes i reklamerne blev Leon en kær del af den ikoniske Carry On-filmserie, kendt for sin karakteristiske britiske humor. Hun medvirkede i seks af seriens mest populære film: Carry On Up the Khyber (1968), Carry On Camping (1969), Carry On Again Doctor (1969), Carry On Up the Jungle (1970), Carry On Matron (1972) og Carry On Girls (1973). Ofte blev hun castet i glamourøse og flirtende roller, men hun tilførte altid sine figurer både dybde og en livsglad humor, ikke mindst takket være samarbejdet med komiske legender som Sid James og Kenneth Williams. Hendes alsidighed rakte ud over komedien, blandt andet med en markant rolle i Hammer Films gyserklassiker Blood from the Mummy’s Tomb (1971), hvor hendes dobbeltrolle viste hendes dramatiske evner og sikrede hende en kultstatus blandt gyserfans.
Leon medvirkede også i mindeværdige mindre roller i store produktioner som The Italian Job (1969), The Wild Geese (1978) med Richard Burton og Richard Harris, samt Revenge of the Pink Panther (1978), hvor hun trænet med pisk til sin rolle som Tanya the Lotus-Eater. Hun har også den ære at have medvirket i to James Bond-film: The Spy Who Loved Me (1977) med Roger Moore og Never Say Never Again (1983) overfor Sean Connery. Selvom hendes “Bond girl”-roller var korte, har de bidraget til hendes varige arv. Leon har udtrykt særlig glæde ved at arbejde sammen med Roger Moore og værdsatte hans legende tilgang til den ikoniske spionrolle.
Privat var Valerie Leon gift med BBC-komedieproducenten Michael Mills, med hvem hun fik to børn, Leon og Merope, indtil hans død i 1988. Efter hans bortgang tog hun forskellige job for at forsørge familien, herunder kundeservice og detailhandel. I de senere år har Leon fortsat sin kontakt med dedikerede fans gennem liveoptrædener som sit one-woman-show Up Front with Valerie Leon samt roller i kortfilm, herunder den prisvindende A Neutral Corner. Hun er stadig aktiv og passioneret, deltager i dokumentarer om britisk komediehistorie og ses ofte ved filmvisninger og samlerarrangementer. Valerie Leons karriere er et vidnesbyrd om hendes vedholdenhed, alsidighed og charme, og hun har sat et uudsletteligt præg på britisk popkultur i mange forskellige genrer og medier.