Gulsirin Derbeneva og Ais Malikov, nu henholdsvis 61 og 58 år gamle, er et levende bevis på kærlighedens og den urokkelige hengivenheds kraft. Deres hjem, som engang var fyldt med en rungende stilhed efter at deres ældre børn var flyttet ud, flyder nu over med den glædelige kaos fra 40 børn.
Før de fandt hinanden, havde både Gulsirin og Ais navigeret udfordringerne ved at opdrage familier fra tidligere ægteskaber. Men efterhånden som deres børn voksede op og flyttede væk, indfandt en dyb følelse af tomhed sig i hjemmet. For at fylde dette tomrum traf de i 2011 en livsændrende beslutning: de adopterede to piger fra et børnehjem.
Denne handling af venlighed tændte en gnist i dem. Én barn førte til et andet, og snart blev deres hjem et tilflugtssted for mange. «Vi adopterer ofte søskende,» forklarer Ais og understreger deres engagement i at holde familier sammen.
Deres hjem er en virvelvind af aktivitet. Drengene tiltrækkes af sport, mens pigerne blomstrer i dans og musik. Priser og anerkendelser pryder deres vægge, som et vidnesbyrd om børnenes hårde arbejde og forældrenes urokkelige støtte.
«Huset føltes tomt før,» indrømmer Gulsirin, «men nu er det fyldt med liv.» Højtider er særligt glædelige, med både deres voksne børn og børnebørn, der samles for at fejre. «Vi føler ikke vores alder,» erklærer de med et grin. «Disse børn er vores motivation, vores inspiration. Vi lever for dem.»