En uge før mors dag kollapsede Mias otteårige søn, Rasmus, tragisk i skolen og døde. Midt i sin overvældende sorg kunne Mia ikke slippe tanken om, at Rasmus’ Spider-Man-rygsæk forsvandt samme dag, han døde. Skolens ansatte og politiet afviste det som et simpelt tilfælde af bortkomne ejendele under en nødsituation, men Mia kunne ikke ryste følelsen af, at noget manglede i historien om hendes søns sidste øjeblikke.
Om morgenen på mors dag dukkede en lille pige ved navn Sofie op foran Mias dør med den forsvundne rygsæk tæt ind til sig. Sofie, som havde været Rasmus’ hemmelige veninde, forklarede, at hun havde “passet på” tasken, fordi Rasmus havde bedt hende om at holde den sikker. Inde i tasken fandt Mia strikkepinde og en skæv, ufærdig enhjørning lavet af garn – en hjemmelavet gave, som Rasmus havde lavet til hende, fordi han huskede, hvor meget hun elskede enhjørninger.
Men dybt nede i tasken fandt Mia også en hjerteskærende seddel: en tvungen undskyldning fra Rasmus for at have “ødelagt” skolens udstilling. Sofie afslørede sandheden – Rasmus havde ikke ødelagt noget; det var en anden dreng. Deres lærer, fru Bell, havde straffet Rasmus og tvunget ham til at skrive brevet lige før han kollapsede. Rasmus havde endda klaget over smerter i brystet, som han kaldte “det der klemme-noget”, men han ville ikke gøre sin mor bekymret, fordi hun lå syg med influenza, og Sofie havde forsøgt at hjælpe ham ved at give ham vand.
Styrket af sandheden tog Mia næste dag Sofie og rygsækken med tilbage til skolen for at konfrontere ledelsen. Hun søgte ikke hævn, men krævede, at Rasmus’ navn blev renset. Hun viste skolelederen og fru Bell beviserne på Rasmus’ uskyld og den skam, han havde båret i sin sidste time. Læreren blev tvunget til at indrømme, at hun havde sat “disciplin” over sandheden.
Nogle dage senere holdt skolen en offentlig samling, hvor fru Bell officielt rensede Rasmus’ navn foran hele fællesskabet. Sofie overrakte Mia enhjørningen, som hun selv havde gjort færdig med en vild lilla manke. Selvom intet kunne bringe hendes søn tilbage, fandt Mia en ny form for fred og et særligt bånd til Sofie og hendes bedstefar, da hun indså, at Rasmus’ kærlighed og integritet levede videre gennem hjertet hos en loyal veninde.