Andreas, grundlæggeren af en succesfuld logistikvirksomhed, var altid kendt for sin disciplin og sit planlagte liv. Der var ikke plads til et ledigt sekund i hans kalender, men denne eftermiddag havde han afsat til sin mor, Margrethe. Mens de gik med tunge skridt gennem parken, kritiserede hans mor hans konstante forsøg på at nå det næste mål og mente, at han gik glip af selve livet. Andreas forsøgte netop at smile mildt til sin mor og lade som om, han slappede af, da han stivnede fuldstændig ved synet af en silhuet på en bænk længere fremme.
Hans ekskone, Nanna, var faldet i søvn på en bænk med filtret hår og et blegt ansigt. Kvinden, som han for to år siden havde forladt, fordi han syntes, hans liv var «for kompliceret», så nu meget tyndere og mere udmattet ud, end han huskede hende. Men det, der rystede Andreas allermest, var, at Nanna ikke var alene; ved siden af hende lå to nyfødte babyer, svøbt i tæpper, og var helt stille. Andreas stoppede så brat, at hans mor ved siden af ham var ved at miste balancen og falde.
Nanna vågnede ikke, på trods af en svag lyd fra den ene baby; hun havde tydeligvis overgivet sig til en tung søvn bragt af dyb udmattelse. Andreas mærkede sit hjerte banke hurtigt, mens han forsøgte at forstå, hvorfor denne kvinde, som han engang beskrev som «elegant og mild», var endt her. Han fik en klump i halsen og tog et skridt nærmere, mens han ønskede, at det, han så, ikke var virkeligt.
Hans hjerne begyndte med sin sædvanlige arbejdsdisciplin at samle brikkerne. Da han udregnede datoen for deres brud og babyernes alder, ramte sandheden ham som en lussing. Babyerne lignede ham så meget, at det var umuligt at benægte. Deres små næser, hårfarven og den måde, de lå på, mens de sov, var som kopier af Andreas’ egne babybilleder. Andreas følte for første gang i sit liv, at han mistede kontrollen, da han stod ansigt til ansigt med denne store hemmelighed, der var blevet skjult for ham.
I det øjeblik var han ikke Andreas, teknologiverdenens gigant, men blot en far fyldt med anger og en eksmand. At se sine egne børn i et hjørne af en park under så svære kår knuste alt hans stolthed. Da han forsigtigt vækkede Nanna og tog sine børn i armene, blev det begyndelsen på en periode, der var langt vigtigere for Andreas end forretningsmøder eller millionkontrakter. Nu var han midt i det «komplicerede liv», han engang var flygtet fra, og denne gang havde han ingen intentioner om at forlade dem.